Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderBo i ØlgodHandel & ErhvervGaveportalGavekortOmBliv medlemMedlemmerButikker til salgKontaktLedige erhvervslejemålButikkernes åbningstiderBorgerforeningBestyrelse og organisationBliv medlem herForeningens formålVores vedtægterUdviklingsrådByerFormålØU filmHvem er vi?OrganisationProjekterVedtægterÅrsmøderMereLegepladser Ølgod Byskovs VennerØlgod KulturhusKulturdageneSkulptur ØlgodBosætningUdviklingsplanerInstitutionerForeningerVigtige tlf.nr.Værd at se
Ølgod
Foto:

Indvielse af skaterbanen ved Ølgod Ungdomshus

Den nye skaterbane i Ølgod indvies onsdag den 24. maj kl. 16:30.

 

Asfaltet er lagt og de nye ramper er ankommet. Indvielsen af den nye skaterbane ved Ølgod Ungdomshus, Skolegade 18, Ølgod foregår onsdag den 24. maj kl. 16:30. Ungdomshuset vil være vært ved en lille forfriskning.

Projektet til en værdi af ca. 150.000,- er blevet til i et samarbejde med Ølgod Udviklingsråd, Ølgod Skole, Varde Ungdomsskole og Den Jyske Sparekasses fond.


For 6 år siden havde børn fra 4. klasse og op ikke noget fælles sted at samles om eftermiddagen, men ved fælles hjælp og et stort lokalt engagement blev Ølgod Ungdomshus etableret. Huset blev drevet af frivillige og husede derudover også de lokale klubber fra Varde Ungdomsskole. Ved etableringen af de kommunale juniorklubber i SFO regi overgik den daglige eftermiddags åbningstid i sommeren 2015 til SFO personale, men de frivillige havde vist at behovet for et eftermiddagstilbud eksisterede. I dag drives huset stadigvæk af frivillige og huser Ølgod Juniorklub samt Ølgod Ungdomsklub.


Projektet at etablere en skaterbane er endnu et eksempel på den gode historie, hvor et lokalt samarbejde kan bidrage til fortsat at udvikle et godt unge og børnemiljø i Ølgod. Med den officielle indvielse ønsker vi fra foreningen 'Ølgod Ungdomshus' alle unge i området rigtig god fornøjelse med skaterbanen, som med tiden forhåbentlig vil udvide sig. Fundamentet for mange timers sjov og leg er i hvert fald lagt.


For yderligere information om projektet kontaktes Lars Stampe på tlf. 30 53 71 47 eller mail lsm@billund.dk.


Venlig hilsen
Ølgod Ungdomshus

 

onsdag 17 maj 2017 - anettejensen
Vist: 685 gange