Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderGavekortHandel & ErhvervGaveportalOmBliv medlemMedlemmerArrangementerKontaktLedige erhvervslejemålStart virksomhedButik åbningstiderUdviklingsrådByerFormålØU filmHvem er vi?OrganisationProjekterMøder - ReferaterVedtægterÅrsmøderBorgerforeningMereLegepladser Ølgod KulturhusKulturdageneSkulptur ØlgodBosætningUdviklingsplanerInstitutionerForeningerVigtige tlf.nr.
Ølgod
Deltag på en workshop og kom med dine input til hvad der gør Ølgod til et godt sted at bo Foto: Pixabay

Hvad gør Ølgod til et godt sted at bo?

Deltag på en online workshop om bosætning i Ølgod

Vil du hjælpe os med at finde frem til de kvaliteter, der gør hverdagen i Ølgod speciel og god?

 

Der afholdes workshop om bosætning i Ølgod:

Dato: 23. februar 2021 kl 17.00-20.00

Sted: Online

 

Vi har brug for din hjælp til at skabe indholdet om Ølgod på en ny hjemmeside.
Sidens indhold skal hjælpe med at inspirere tilflyttere til at vælge Ølgod som basen for deres kommende hjem. Hjemmesiden skal derfor indeholde levende fortællinger, der viser hvilken hverdag man kan få i Ølgod. På en online workshop vil Varde Kommune afvikle en proces, der sørger for at vi i fællesskab finder frem til de ting, der gør Ølgod til et helt særligt sted at bo. For at gøre siden så relevant som muligt, har vi brug for input fra en bred forsamling af indbyggere i Ølgod inden for de tre målgrupper: Unge voksne, etablerede familier og seniorer. Derudover vil vi på workshoppen vende, hvordan vi sikrer en boligsammensætning, der kunne være attraktiv for målgrupperne.

Hvordan foregår workshoppen?
Vi anvender den digitale platform CitizenLab til at afholde en dynamisk workshop, der både indeholder oplæg og aktiviteter. Du tilgår siden ved hjælp af et link, skriver dit navn og så sørger vi ellers for resten. Du vil i løbet af aftenen have mulighed for at komme med input til de forskellige emner og stemme på andres gode forslag. Det er desværre ikke muligt at deltage via en tablet eller en smartphone og det er en fordel, hvis du også har et headset med mikrofon.

 

 

 

Kan du se dig selv i en af de nævnte målgrupper og har du lyst til at deltage i en workshop på en ny online platform, der er nem at navigere i? Så håber vi, at du vil bruge 3 timer af din tirsdag på at bidrage til at Ølgod får en ny og relevant profileringsside for fremtidige tilflyttere.

Med venlig hilsen Ølgod Udviklingsråd, Ølgod Borgerforening og Varde Kommune

 

Tilmelding kan ske til linda.eg@live.dk senest d. 20 februar 2021

Det er først til mølle princippet, da der er begrænsede pladser. 

 

Du får tilsendt et link til deltagelse.

 

 

onsdag 10 feb 2021 - Linda Eg. Udviklingsråd