Oprydningsdag i Ølgod Byskov
På lørdag den 10. juni er det på med arbejdshandskerne. Der er oprydningsdag i skoven.
På lørdag den 10 juni fra kl. 10:00 indbydes alle Ølgods borgere til en oprydningsdag i området omkring mindestenen for skovens 50 års dag.
Det er et ca. 200 m2 stort område syd for friluftsscenen, som aldrig er blevet ryddet op efter de store storme. Der er meget kvas og en del stammer med god brændværdi. Kvaset vil senere blive fliset, og brændet vil være til gratis afhentning.
Området er ligesom "porten til skoven" - og det vil vi meget gerne have til at præsentere sig bedre. Kom derfor og giv et nap med og få på samme tid lidt frisk luft.
Mødested:
V/mindestenen
Vel mødt !
Ølgod Byskovs Venner