Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderBo i ØlgodHandel & ErhvervGaveportalOmBliv medlemMedlemmerButikker til salgKontaktLedige erhvervslejemålButikkernes åbningstiderGavekortBorgerforeningBestyrelse og organisationBliv medlem herForeningens formålVores vedtægterUdviklingsrådByerFormålØU filmHvem er vi?OrganisationProjekterVedtægterÅrsmøderMereLegepladser QR KodeØlgod Byskovs VennerØlgod KulturhusKulturdageneSkulptur ØlgodBosætningUdviklingsplanerInstitutionerForeningerVigtige tlf.nr.Værd at se
Ølgod
Foto:

Trille Trolle boldleg for de helt små i Ølgod

Fem lørdage henover sæsonen inviterer CØ-05 Håndbold 2-5 årige og deres forældre/bedsteforældre til sjov leg med bold.

 

Begejstring og bevægelsesglæde prægede Ølgod Hallen, da CØ-05 havde sat håndboldglade forældre og børn stævne den 30. september fra morgenen af i hallen. Håndboldudvalget har et ønske om at sprede boldglæden til de mindste børn. Derfor har udvalget sammen med 4 instruktører henover sommeren med stor nysgerrighed undersøgt Dansk Håndbold Forbunds koncept Trille Trolle, der henvender sig til småbørn fra 2-5 år med deres forældre som hjælpere.

 

Fem lørdage henover sæsonen vil de mindste med en forælder, bedsteforælder eller en anden voksen have mulighed for at komme i Ølgod Hallen og lege med en bold.

 

Legen tager udgangspunkt i et troldeunivers, og bygger på de to trolde Trille og Trolles oplevelser i skoven. CØ-05 har investeret i et såkaldt troldekit, som serverer en masse eventyr med aktiviteter, cd med troldemusik, instruktørvejledning med mere, så instruktørerne er godt klædt på til at motivere børn og voksne til at bevæge sig på en sjov og eventyragtig måde.

 

Det kræver ikke særlige håndboldkundskaber at deltage. Vore instruktører møder børnene på deres motoriske udviklingstrin og laver masser af aktiviteter, som stimulerer og udfordrer dem motorisk. Derudover vil aktiviteterne give både smil på læben og sved på panden.

 

Den første lørdag var en succes - og 15 børn fik en glad oplevelse sammen med deres forældre. De yngste kravlede rundt og legede på gulvet tæt på forældrene. De ældste slap hurtigt forældrenes trygge hånd og lod sig udfordre på den spændende bane. Der var også tid til lidt hygge og snak forældrene imellem.

 

Formålet er naturligvis, at mange flere får lyst til at spille håndbold, og med Trille Trolle forventer håndudvalget at flere får sjove og gode oplevelser med sporten, og derfor ønsker at fortsætte på et af børneholdene, når de når den alder. Det vigtigste er at skabe en unik legeplads med afsæt i håndbold, og hvem ved måske resulterer det i den næste ”Mikkel Hansen” eller ”Kristina Kristiansen”.

 

Næste gang er lørdag den 28. oktober kl. 9-10. Håber at se rigtigt mange i Ølgod Hallen denne dag.

 

Pris:
40 kr. pr. gang pr. familie.

 

Dorthe Urup Nielsen
CØ-05 Håndbold

 

torsdag 12 okt 2017 - anettejensen
Vist: 1455 gange