Allans juleaften er nået til Norge
Allan Poulsens hjertevarme projekt juleaften er nået frem til en af Norges største aviser 'Dagbladet'.
Han var i TVSyd forleden - og man kan nu læse om ham i en af Norges største aviser, nemlig Dagbladet. Det handler om Allan Poulsen fra Strellev, som inviterer enlige og ensomme til juleaften i Strellev Forsamlingshus. To lokaler forretninger er gået med i projektet. REMA1000 donerer maden, som tilberedes af Spisehuset i Pagoden. På nuværende tidspunkt er ca. halvdelen af de 100 pladser besat.
Dagbladets facebookside, som har knapt 350.000 følgere linker til artiklen - og det har givet 1,7 tusinde likes og flere positive kommentarer.
Seneste nyt er, at Coca-Cola har taget kontakt til Allan Poulsen med tilbud om at levere aftenens drikkevarer. Vi ønsker Allan god arbejdslyst - og alle gæster en fantastisk juleaften.
Ølgod Handel og Erhverv