Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderGavekortHandel & ErhvervOmBliv medlemMedlemmerArrangementerKontaktLedige erhvervslejemålStart virksomhedÅbningstiderUdviklingsrådByerFormålØU filmHvem er vi?OrganisationProjekterMøder - ReferaterVedtægterÅrsmøderBorgerforeningMereKulturdageneSkulptur ØlgodBosætningUdviklingsplanerInstitutionerForeningerVigtige tlf.nr.
Ølgod
Foto:

Nu kan du igen købe billet til foredraget med Peter Ingemann

Efter billetterne til foredraget med Peter Ingemann i Ølgod den 24. april blev revet væk, er det nu lykkedes arrangøren at skaffe flere billetter.

Det er Ølgod Handel og Erhverv der fik idéen til at få den kendte TV-vært Peter Ingemann til Ølgod for at holde foredrag om hans programserie ”STØRST”.

 

- De 500 billetter som vi oprindelig havde sat til salg, blev solgt lyn-hurtigt uden vi behøvede at reklamere særlig meget for det, fortæller Kirstine Faber Krog der er erhvervsudviklingschef i Ølgod Handel og Erhverv. Hun fortsætter: Heldigvis er det lykkedes at gøre plads til lidt flere, hvorfor jeg netop har sat ekstra billetter til salg på billetportalen www.tikko.dk

 

Om foredraget

 "Jeg bor i en lille by – i et lille land, og her er vi vant til, at småt – det er nok godt, men jeg har altid drømt om at komme ud at se og opleve noget af det mest storslåede, som verden har at byde på. Alt det, der begejstrer og imponerer os. Alt det der er størst"

Sådan lyder ordene fra Peter Ingemann i introduktionen til Størst - TV2’s populære serie af rejseprogrammer, der netop har bragt Peter Ingemann og de mange seere af serien vidt omkring i hele verden til de største og mest fascinerende steder og ting…

 

Selve programserien Størst gik allerede fra starten sin sejrsgang på skærmen med flotte seertal og har efterfølgende modtaget nogle af de højeste karakterer for en livsstilsprogramserie nogensinde.

 

I foredraget Størst tager Peter Ingemann publikum med på en fantastisk rejse igennem hele Størst-programserien. Publikum kommer med bag kulisserne på serien og får fortalt nogle af hemmelighederne bag succesen af Størst og ikke mindst de mange sjove sidehistorier, der ikke er kommet med i de endelige programmer.

 

Om arrangøren

Det er Ølgod Handel og Erhverv der er initiativtager til foredraget som afholdes i samarbejde med ProVarde.

Ølgod Handel og Erhverv er en forening af lokale virksomheder der står sammen om at skabe og bibeholde vækst i Ølgod, således Ølgod er en attraktiv by at bo, besøge og drive virksomhed i.

 

Fakta

Dato:               24 april 2019

Tidspunkt:        Kl. 19.00-21.00

Sted:                Ølgod Hallerne, Skolegade 18, 6870 Ølgod

Billetpris:          300 kr.

Billetsalg:          www.tikko.dk

fredag 15 mar 2019 - Kirstine Faber Krog