Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderGavekortHandel & ErhvervOmBliv medlemMedlemmerArrangementerKontaktJulegavekatalogLedige erhvervslejemålStart virksomhedÅbningstiderUdviklingsrådByerFormålØU filmHvem er vi?OrganisationProjekterMøder - ReferaterVedtægterÅrsmøderBorgerforeningMereKulturdageneSkulptur ØlgodBosætningUdviklingsplanerInstitutionerForeningerVigtige tlf.nr.
Ølgod
Foto:

Lions leverer æbler

Tag godt imod Lions Club Ølgod, der traditionen tro leverer æbler i uge 45

En mangeårig tradition i Lions Club Ølgod er salg af juleæbler og sennep ved din entrédør her i november måned. Denne tradition følger vi selvfølgelig også op på i år – med start i uge 45, hvor Lions medlemmer vil drage rundt og på bedste kræmmervis tilbyde dejlige æbler og stærk julesennep.

Overskuddet fra salget går som sædvanlig til de mange formål og projekter, som Lions støtter. Lokalt eksempelvis Stafet For Livet, ferieboliger til økonomisk trængte familier, sommerspil for pensionister og udvekslingsrejser for unge.

Vi har igen i år to æblesorter at tilbyde: Jonagold, som er et let syrligt og langtidsholdbart æble, der er meget velegnet som såvel spiseæble som til bagning og madlavning.  Og endvidere sælger vi Elstar æbler, som er et herligt saftigt spiseæble.

Vi glæder os til at komme rundt og hilse på hos jer og håber, I vil tage godt imod vores gode tilbud og dermed få muligheden for at yde et bidrag til et godt humanitært formål.

 

De bedste efterårshilsner

Lions Club Ølgod

fredag 1 nov 2019 - Kirstine Faber Krog