Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderKultur I ØlgodHjemmesiderNyt KulturhusKultur husets VennerKulturdageneSkulptur ØlgodDrabanterneØlgod MuseumsforeningHandel & ErhvervLedige erhvervslejemålGaveportalOmBliv medlemMedlemmerButikker til salgKontaktButikkernes åbningstiderGavekortUdviklingsrådetMereLegepladser Ældre sagenØlgod BorgerforeningØlgod Byskovs VennerØlgod LægehusBosætningUdviklingsplanerInstitutionerForeningerVigtige tlf.nr.Bo i ØlgodDødsannoncerKalenderNyt KulturhusGårdeKrusbjergLindbjergStrellev
Ølgod
Foto:

Nyuddannet fodterapeut har startet egen klinik i Ølgod - Mød Olga Jakobsen

Fra køkkenbranchen til sundhedssektoren

Den 55‑årige Olga Jakobsen har taget et stort og modigt skridt i livet. Efter mange år på arbejdsmarkedet, og næsten tre årtier i Danmark, er hun nu nyuddannet statsautoriseret fodterapeut og har åbnet sin egen klinik i Sundhedshuset i Ølgod den 23. april 2026.

Olga kommer oprindeligt fra den gamle Sovjetunionen, hvor hun var uddannet idrætslærer. For 30 år siden skulle hun blot til en fest — en fest, der skulle ændre hendes liv. Her mødte hun Tommy Jakobsen, som hun  blev gift med. Sammen har de tre børn og et barnebarn, og siden 2001 har familien boet i Gårde. I 2019 blev Olga dansk statsborger.

Fra køkkenbranchen til sundhedssektoren

I 18 år arbejdede Olga på HTH Køkkener, hvor hun havde en god og stabil hverdag. Men lysten til at arbejde med mennesker og gøre en forskel trak i hende. Derfor begyndte hun på uddannelsen til statsautoriseret fodterapeut — en uddannelse hun færdiggjorde i februar 2026.

Som statsautoriseret fodterapeut er Olga uddannet til at forebygge og behandle problemer i fødder og underben, både hos børn og voksne. Hun er samtidig autoriseret til at håndtere fodproblemer i forbindelse med sygdomme som diabetes, leddegigt og psoriasisgigt, og hun arbejder tæt sammen med læger og andet sundhedspersonale.

Egen klinik i Ølgod

Drømmen om at blive selvstændig blev til virkelighed i april, hvor Olga slog dørene op til sin egen klinik i Sundhedshuset i Ølgod. Her nyder hun friheden, ved selv at kunne planlægge sin hverdag og skabe et trygt og fleksibelt rum for sine patienter.

Fleksibilitet er nemlig et nøgleord for Olga. Hun gør meget ud af at finde tider, der passer patienterne — også uden for de mest almindelige tidsrum. Og selvom klinikken ligger i Ølgod, kommer der allerede kunder helt fra Midtjylland.

Et aktivt liv uden for klinikken

Når arbejdsdagen er slut, finder man ofte Olga ude i naturen. Hun elsker lange gåture med familiens hund, og når tiden tillader det, tager hun og familien afsted med campingvognen for at nyde roen og fællesskabet.

Fremtiden ser lys ud

Olga ser lyst på fremtiden og kan sagtens forestille sig, at hun stadigvæk er selvstændig om 10 år. Med hendes engagement og faglige kompetencer, er der ingen tvivl om, at hun bliver en super aktiv for Ølgod og omegn.

Man finder Olga Jakobsens Klinik i Sundhedshuset i Ølgod.

Vestergade 10

Telefonnr.:  29855809

 

Localnews.dk

STL NETVÆRK

Sponsorer på artiklen kan ses på STL- NETVÆRK og samarbejdspartnere. https://www.localnews.dk/samarbejdspartnere

Torsdag 7 May 2026 - Peder Kristensen
Vist: 955 gange