Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderKultur I ØlgodHjemmesiderNyt KulturhusKultur husets VennerKulturdageneSkulptur ØlgodDrabanterneØlgod MuseumsforeningHandel & ErhvervLedige erhvervslejemålGaveportalOmBliv medlemMedlemmerButikker til salgKontaktButikkernes åbningstiderGavekortUdviklingsrådetMereLegepladser Ældre sagenØlgod BorgerforeningØlgod Byskovs VennerØlgod LægehusØlgod SundhedshusBosætningUdviklingsplanerInstitutionerForeningerVigtige tlf.nr.Bo i ØlgodDødsannoncerKalenderNyt KulturhusGårdeKrusbjergLindbjergStrellev
Ølgod
Foto:

SKAL ØLGOD PENSIONISTFORENING NEDLÆGGES?

Til Orientering - Ekstraordinært generalforsamling onsdag d. 23 sep. kl.14 på Hotel Hjedding.

Torsdag d. 19. marts blev der indkaldt til ordinær generalforsamling.

Der var i bestyrelsen 3 personer der havde valgt at stoppe, så der skulle altså skaffes 3 nye.

Langt om længe fik vi enderne til at nå sammen, en person ude fra og de 2 suppleanter.

Der blev så afholdt en konstituerende møde kort tid efter i Strellev hos vores kasserer, hvor der skulle vælges formand samt næstformand, kasserer samt sekretær havde vi.

Dette møde gik ikke som håbet, ingen ville være formand eller næstformand.

Der blev så afholdt et nyt møde d. 1 april hvor der blev spurgt ind til om den nye bestyrelse var kommet frem til en løsning, svaret var desværre negativ.

Jeg var med som tidligere formand, og til sidst foreslog jeg at vi nedlagde bestyrelsen og indkaldte til en ekstra ordinært generalforsamling torsdag d. 7 maj i håbet om at der var nogen der havde set alvoren i det her, og så ville deltage i bestyrelsesarbejdet og være med til at køre foreningen videre, negativt, ikke en eneste med interesse i dette dukkede op, men en del der nok var lidt interesseret i at høre hvad det endte ud med.

Så det så ikke særlig positivt ud længere.

Man blev enige om at den gamle bestyrelse tog over og kører så foreningen videre frem til 31 Dec. med det formål at afvikle de ting der er planlagt og med henblik på at nedlægge foreningen.

Derfor vil der blive indkaldt til ny ekstraordinært generalforsamling onsdag d. 23 sep. kl. 14 på Hotel Hjedding hvor der er et punkt på dagsordenen og det er afstemning om Ølgod Pensionistforening skal nedlægges, vi håber stadig på at der sidder nogle blandt vores medlemmer der måske finder ud af at det kunne de nu godt tænke sig.

Er det tilfældet, så skynd jer at kontakte os inden d. 23 sep., det ville jo være skønt kunne vi aflyse denne generalforsamling

Denne ekstraordinære generalforsamling skal være inden 1. okt. da vi har 3 måneders opsigelse inden 31. dec. over for Danske Seniorer.

Så er der nok nogle der tænker, hvad så med de penge vi har i foreningen, hvis vi lukker.

Så vil der blive lavet nogle arrangementer, da pengene selvfølgelig skal komme jer medlemmer til gode.

Jeg syntes det var svært at sidde og skrive dette, men vi føler i bestyrelsen, at vi har gjort hvad vi kunne, vi er pokkers kede af det, men vi følte også, at det var rigtig vigtigt at få jer fortalt hvordan tingene hænger sammen.

Kender i nogen, er der nogen, så skynd jer og kontakte os.

En stor varm hilsen fra hele bestyrelsen.

 

Bent Hansen

Onsdag 24 Jun 2026 - Peder Kristensen
Vist: 976 gange