Ole Gas - Kim Larsen Tribute
Én af Danmarks bedste Kim Larsen fortolkere giver minikoncert i Gartnerpassagen, Ølgod onsdag den 12. april kl. 18:30.
Ole Gas - Danmarks bedste Kim Larsen entertainer
Ole Gas - eller Kim Larsen om man vil - kommer til Ølgod
Onsdag aften den 12. april
Kl. 18:30-19:00
Her giver han en minikoncert i Gartnerpassagen mellem SuperBrugsen og Rema 1000.
Koncerten, som er gratis, er arrangeret af Ølgod Handel og Erhverv - og er en del af konceptet "Gang i Danmark".
Ole Gas er en vaskeægte spillemand og entertainer, som ikke kun har hjertet på det helt rette sted, men som også er én af de allerbedste Kim Larsen fortolkere i Danmark.
Ole Gas ikke bare spiller og lyder som Kim Larsen, han ligner ham også til forveksling. Når man oplever Ole Gas for første gang, er mange i tvivl, om det er den rigtige Kim Larsen selv, der står på scenen – og som mange publikummer og arrangører har udtalt: 'Han er entertainer af storformat'. Ole Gas er også frontfigur i det populære Ole Gas Band. Her spiller Ole Gas sammen med fire musikalske og kompetente musikere fra det ålborgensiske musikmiljø og sammen udgør de ét af Danmarks mest populære Kim Larsen jambands.
Når man som publikum oplever Ole Gas, der altid spiller og synger 100 % live, så bliver man helt nostalgisk og kommer altid i godt humør, for her går alt op i en højere enhed.
Som pressen tit har skrevet om Ole Gas: 'Herfra kan vi kun sige, at Ole Gas er en sand fornøjelse, både øjne og øre skal opleve ham live'.
Vi ses !
Ølgod Handel og Erhverv


