Auktion på Torvet i Ølgod
I forbindelse med kæmpe Bazar på Torvet i Ølgod lørdag den 30. september er der kl. 12:30 auktion i teltet.
Første gang, anden gang, tredje gang - solgt til den herre med cykelskægget. Lørdag den 30. september kl. 12:30 er der auktion med hele 36 varenumre i kataloget. Af kataloget fremgår det, at der er et minimum bud på alle varer - med undtagelse af et par enkelte, som sælges uanset buddets størrelse. Til at styre auktionen kommer Torben Hansen, som til hverdag er vært på radio VLR, men som altså i dagens anledning giver den fuld skrue som auktionarius.
Bazaren er åben fra kl. 10-14. Du kan læse mere her.



Vi ses til en forrygende lørdag i Ølgod.
Ølgod Handel og Erhverv


