Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderKultur I ØlgodHjemmesiderNyt KulturhusKultur husets VennerKulturdageneSkulptur ØlgodDrabanterneØlgod MuseumsforeningStrellev SognebladHandel & ErhvervLedige erhvervslejemålGaveportalOmBliv medlemMedlemmerButikker til salgKontaktButikkernes åbningstiderGavekortUdviklingsrådetMereLegepladser Ældre sagenØlgod BorgerforeningØlgod Byskovs VennerØlgod LægehusØlgod SundhedshusBosætningUdviklingsplanerInstitutionerForeningerVigtige tlf.nr.Bo i ØlgodDødsannoncerKalenderNyt KulturhusGårdeKrusbjergLindbjergStrellev
Ølgod
Foto:

Håndværkere fra Ølgod lærte om mersalg

Torsdag den 6. februar mødtes en flok håndværkere der er medlem af Ølgod Handel og Erhverv, i Sydbank Ølgod’s lokaler. Foruden mad og god stemning bød programmet også på undervisning i intelligent mersalg.

En af pointerne fra aftenen var: Mersalg er selvfølgelig godt for håndværkerens bundlinje, men når der er tale om intelligent mersalg, er det også en fordel for kunden. Det handler nemlig ikke bare om at sælge en masse, men om at sælge med udgangspunkt i kundens behov.

Underviseren var Ulrik Trend Mogensen. Han klarede det så godt, at de fremmødte straks, blev enige om, også at deltage i et håndværkerforløb over tre fredag formiddage i februar og marts. Dette forløb er ikke kun for mestre, men også for deres formænd, svende og arbejdsmænd.

>>> Læs mere om håndværkerforløbet HER

Både håndværkeraftenen og håndværkerforløbet er gjort muligt gennem en økonomisk håndsrækning fra Sydbank Fonden.

- Sydbank Fonden er en landsdækkende fond som alle typer af foreninger kan søge, fortæller Kristian Søltoft Holmboe der er filialchef i Sydbank Ølgod. Han fortsætter: Jeg synes derfor det er fantastisk når vi også her i Ølgod lykkedes med at få bevilliget penge fra fonden. Jeg håber at flere i fremtiden vil søge om støtte til deres projekter.

- Jeg synes vi havde en rigtig god og interessant aften. Og når tilbagemeldingen straks er, at folk gerne vil lære mere, så ved man at man har ramt plet fortæller Kirstine Faber Krog der er erhvervsudviklingschef i Ølgod Handel og Erhverv. Hun fortsætter: Vores mål er at starte forløbet op fredag den 22. februar. Det er kun for medlemmer af Ølgod Handel og Erhverv. Sidder der en håndværkervirksomhed derude som gerne vil deltage i håndværkerforløbet kan de blive medlem for kun 4.000 kr. det første år.

 

Relevante links:

Sydbank Fonden: www.sydbank.dk/omsydbank/fonde/velkommen

Info om håndværkerforløbet: www.bit.ly/haandvaerk

Ølgod Handel og Erhverv: www.olgod.dk/menu/om

Torsdag 7 Feb 2019 - kirstine_lauritsen
Vist: 2072 gange