Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderKultur I ØlgodHjemmesiderNyt KulturhusKultur husets VennerKulturdageneSkulptur ØlgodDrabanterneØlgod MuseumsforeningStrellev SognebladHandel & ErhvervLedige erhvervslejemålGaveportalOmBliv medlemMedlemmerButikker til salgKontaktButikkernes åbningstiderGavekortUdviklingsrådetMereLegepladser Ældre sagenØlgod BorgerforeningØlgod Byskovs VennerØlgod LægehusØlgod SundhedshusBosætningUdviklingsplanerInstitutionerForeningerVigtige tlf.nr.Bo i ØlgodDødsannoncerKalenderNyt KulturhusGårdeKrusbjergLindbjergStrellev
Ølgod
Foto:

Regnen stoppede ikke sensommerens Late Night i Ølgod - Se billeder

Musik, køretøjer og børneaktiviteter trak mange til Ølgods midtby trods en våd begyndelse.

Fredag blev sensommerens Late Night afviklet i Ølgod, hvor temaet denne gang var RØG & ROCK. Selvom vejret bød på regn, fandt mange mennesker alligevel vej til midtbyen, hvor der var musik, aktiviteter, køretøjer og oplevelser for både børn og voksne.

Vejret viste sig denne gang fra en noget anden side end ved Late Night i maj. Dengang kunne Ølgod glæde sig over sol og sommervejr, mens sensommerens udgave begyndte med regn og mere ustadige forhold.

Heldigvis blev det mere tørt, som aftenen skred frem, og trods vejret var der mange, som valgte at lægge vejen forbi Ølgod midtby.

Det var på forhånd svært at forvente helt samme besøgstal som ved arrangementet i maj, hvor det flotte sommervejr gav optimale betingelser. Alligevel var der god opbakning til sensommerens Late Night.

Røg og masser af rock

Aftenens tema var RØG & ROCK, og musikken spillede naturligvis en central rolle.

Først gik PRØLIHØRHER på scenen og sørgede for liv og musik i midtbyen. Senere på aftenen, klokken 21, overtog DAD JAM og fortsatte den musikalske del af festen.

Omkring klokken 21 tog jeg en rundtur i byen og snakket med flere af spisestederne og butikkerne. Tilbagemeldingerne var lidt forskellige. Nogle butikker kunne godt mærke, at der havde været færre besøgende end ved Late Night i maj, mens enkelte spisesteder faktisk oplevede flere gæster denne gang.

Det generelle indtryk var dog, at midtbyens butikker var godt tilfredse med aftenens arrangement – ikke mindst vejret taget i betragtning.

Alt fra knallerter til gravemaskiner

Der var meget mere end musik at opleve i gaderne.

De besøgende kunne blandt andet møde knallertklubber og opleve en brandbil, store gravemaskiner, snerydningsmaskiner, traktorer, racerbiler, veteranbiler og motorcykler. Også politiske partier var repræsenteret i byen.

For de yngste gæster var der ligeledes aktiviteter. Spejderne var med til at skabe liv, og hoppeborgene gav børnene mulighed for at få brændt noget energi af.

Trods en våd begyndelse blev sensommerens Late Night således endnu en aften med liv og aktivitet i Ølgod midtby.

En stor tak skal lyde til borgerne i Ølgod og omegn for den flotte opbakning.

Og der er allerede en ny anledning til at mødes i Ølgod:

Vi ses til Torvedag lørdag den 5. september 2026 fra kl. 9.30 til 14.00 i Ølgod.

Af Peder Hammelsvang

 

Localnews.dk 

STL NETVÆRK

Sponsorer på artiklen kan ses på STL- NETVÆRK og samarbejdspartnere. https://www.localnews.dk/samarbejdspartnere

Lørdag 29 Aug 2026 - Peder Kristensen
Vist: 46 gange
Fik du læst ...