Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderKultur I ØlgodHjemmesiderNyt KulturhusKultur husets VennerKulturdageneSkulptur ØlgodDrabanterneØlgod MuseumsforeningStrellev SognebladHandel & ErhvervLedige erhvervslejemålGaveportalOmBliv medlemMedlemmerButikker til salgKontaktButikkernes åbningstiderGavekortUdviklingsrådetMereLegepladser Ældre sagenØlgod BorgerforeningØlgod Byskovs VennerØlgod LægehusØlgod SundhedshusBosætningUdviklingsplanerInstitutionerForeningerVigtige tlf.nr.Bo i ØlgodDødsannoncerKalenderNyt KulturhusGårdeKrusbjergLindbjergStrellev
Ølgod
Foto:

Jubilæumskoncerter begynder i Ølgod Kulturhus

10. sep 2026 · kl. 15:00

Hvide Sande Masterclass åbner sit 20-års jubilæum med koncert i Ølgods nye koncertsal.

Hvide Sande Masterclass indleder sit 20-års jubilæum i Ølgods nye Kulturhus. Publikum får dermed både klassisk musik i international klasse og en særlig mulighed for at opleve den nye koncertsal i brug.

Torsdag den 10. september kl. 15.00 bliver der for alvor sat lyd til Ølgods nye Kulturhus. Her begynder Hvide Sande Masterclass årets jubilæumsprogram med den første af i alt 14 koncerter og events.

På scenen mødes EOS Quartet, en international strygekvartet med base i Aarhus, og den ukrainske pianist og klaverprofessor Maria Pukhlianko.

Koncerten giver publikum mulighed for at komme helt tæt på en ny generation af klassiske musikere. Det handler ikke kun om at spille de store værker korrekt, men om at gøre musikken nærværende, levende og relevant lige nu.

Samtidig bliver koncerten en oplagt anledning til at opleve Ølgods nye koncertsal, når den fyldes med musik og publikum. En koncertsal skal ikke bare ses – den skal høres og mærkes. Her får man mulighed for at opleve rummets klang, stemning og nærhed ved en koncert i internationalt format.

Hvide Sande Masterclass fejrer i 2026 sit 20-års jubilæum. I ti dage samles 28 unge musikere og syv internationale professorer til undervisning, musikalske møder og koncerter forskellige steder i regionen. Jubilæumsrækken begynder i Ølgod og fortsætter blandt andet til Ringkøbing, Outrup, Herborg, Oksbøl og Hvide Sande.

Koncerten er både for det erfarne koncertpublikum og for dem, der blot er nysgerrige efter at høre klassisk musik – eller gerne vil opleve det nye kulturhus i brug.

Torsdag den 10. september 2026 kl. 15.00
Ølgod Kulturhus
Vestergade 5, 6870 Ølgod

Entré: 100 kr.
Børn og unge under 20 år har gratis adgang.

Køb billet til koncerten

Lørdag 29 Aug 2026 - Peder Kristensen
Vist: 113 gange
Fik du læst ...