Tour de Ølgod
Cykelsponsorløbet foregår i år den 7. juni - og pengene går ubeskåret til Ølgod Idrætsforening.
Igen i år vil en flok glade cyklister spurte rundt på Nørre Alle, Bjergegade, Skolegade, Viaduktvej og Tjørnevej fra kl. 18.30 og frem til 19.45.
Formålet er at få cyklet så mange penge som muligt ind til Ølgod Idrætsforening. Inden cykelturen vil cyklisterne samle sponsorer ind, så tag godt imod dem, hvis de kommer til din dør.
Sidste år cyklede cykelrytterne i alt 75.000 kr. ind, så det er sliddet værd.