Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderBo i ØlgodHandel & ErhvervGaveportalGavekortOmBliv medlemMedlemmerButikker til salgKontaktLedige erhvervslejemålButikkernes åbningstiderBorgerforeningBestyrelse og organisationBliv medlem herForeningens formålVores vedtægterUdviklingsrådByerFormålØU filmHvem er vi?OrganisationProjekterVedtægterÅrsmøderMereLegepladser Ølgod Byskovs VennerØlgod KulturhusKulturdageneSkulptur ØlgodBosætningUdviklingsplanerInstitutionerForeningerVigtige tlf.nr.Værd at se
Ølgod
Regnskabschef Annette V. Balzer fra LPM Production og John N. Poulsen fra JNP Consulting Foto:

Lpm production har arbejdet med persondata

EU har lavet en persondataforordning, som 25. maj 2018 træder i kraft for alle virkomheder. Lpm production har netop afsluttet opgaven.

 

 

I august 2017 kunne lpm production i Ølgod se tilbage på arbejdet med EU persondataforordningen som et vellykket forløb. Det er endt i et godt overblik og en dokumenteret intern procedure, som bliver en del af virksomhedens kvalitetsstyringssystem.

Bestyrelsen havde besluttet at kortlægge udgangspunktet - og få de administrative rutiner på plads i god tid, inden forordningen træder i kraft den 25. maj 2018. I februar i år påbegyndte så arbejdet.

"Egentlig har vi aldrig været i tvivl om, at vi har godt styr på tingene; men havde vi nu også det, når spørgsmålet blev stillet konkret op imod en skriftlig forordning? Vi valgte fra starten at få hjælp til at gennemføre projektet. Via vores lokale netværk fik vi anbefalet John N. Poulsen fra JNP Consulting. John driver en konsulentvirksomhed med fokus på virksomhedsudvikling, og har valgt at tilbyde denne serviceydelse til virksomheder som lpm", fortæller virksomheden.

I samarbejde med John er der blevet ryddet op, ligesom der var områder, som trængte til optimering. Et eksempel er, at virksomheden nu bruger links i mails i stedet for vedhæftede filer. Der er lavet begrænset adgang til mapper på virksomhedens fællesdrev - og adgangen er tilpasset den enkelte medarbejders behov. På den måde sikres det, at fortrolige filer ikke kommer i forkerte hænder.

 

JNP Consulting delte projektet ind i faser, hvilket gav et godt overblik fra start til slut:

Introduktion til organisationen (hvad handler projektet om?)
- Kortlægning af den nuværende situation
- Analyse og beslutning om den fremtidige løsning
- Udarbejdelse af politikker og adfærd
- Beskrive og indføre de nødvendige processer
- Diverse aftaler med eksterne interessenter
- Implementering og opfølgning

Arbejdet med styring af persondata er tæt relateret til styring af IT og IT sikkerhed. Det er derfor ganske naturligt, at LPM Production nu fortsætter med at få IT området fuldt dokumenteret.

JNP Consulting og lpm production ser tilbage på et godt forløb og en erfaring rigere. Lpm production deler gerne ud af deres erfaringer til netværket.

 

 

Ud over persondataforordning rådgiver John N. Poulsen indenfor områder som projektledelse, ledelse af kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, produktionsoptimering og LEAN, ledelse af supply chain og kundesupport samt ledelse af økonomifunktioner. Alle disse områder er nærmere beskrevet på http://www.jnp-consulting.com, hvor kontaktoplysninger også findes. 

 

mandag 11 sep 2017 - anettejensen
Vist: 943 gange