Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderBo i ØlgodHandel & ErhvervGaveportalGavekortOmBliv medlemMedlemmerButikker til salgKontaktLedige erhvervslejemålButikkernes åbningstiderBorgerforeningBestyrelse og organisationBliv medlem herForeningens formålVores vedtægterUdviklingsrådByerFormålØU filmHvem er vi?OrganisationProjekterVedtægterÅrsmøderMereLegepladser Ølgod Byskovs VennerØlgod KulturhusKulturdageneSkulptur ØlgodBosætningUdviklingsplanerInstitutionerForeningerVigtige tlf.nr.Værd at se
Ølgod
Foto:

I sporet efter Danmarks bedste bøfsandwich

MTB eventet i Ølgod blev en stor succes

Vejret var perfekt til en tur i skoven. Solen stod lavt, kun en svag vind bevægede de næsten nøgne grene og temperatur krævede ”langeben” -slang for langbenede cykelshorts. Rammerne var i den grad til stede for en dejlig MTB-tur, hvilket 129 MTB-entusiaster havde valgt at gøre i Ølgod.

Sporbyggerne der vedligeholder Ølgod MTB-spor liggende i Ølgod Byskov, afholdt i weekenden, for fjerde gang deres MTB-løb ”I sporet efter Danmarks bedste bøfsandwich” og succesen bliver større og større hver gang. Deltagerantal har været stigende gang for gang, men denne weekend overgik realiteterne, forhåbningerne. 129 glade deltagere stod klar ved start og ivrige efter at indtage Ølgod MTB-spor. Sporet bliver renoveret og optimeret hver forår og efterår, hvilket eventen er kulminationen af. Eventen sender deltagerne ud for at teste og afprøve de nye tiltag der er lavet ved sporet. Hvilket synes at fungere godt.

Efter en times motion i sporet ventede belønningen, en fantastisk bøfsandwich serveret fra Spisehuset i Pagodens Food-Truck. Dette faldt i god jord ved deltagerne, og hyggen under spisningen var lige så meget set frem til som selve MTB-turen. Nogle havde nok i en størrelse på 200g, men da der også er rigtig sultne mænd tilstede har man også mulighed for at vælge sig en 400g bøfsandwich.

I sporet efter Danmarks bedste bøfsandwich genererer et lille overskud der går 100% til sporbyggerne og det store arbejde de lægger i vedligeholdelsen af sporet. Hvert år sendes nogle af sporbyggerne på kursus i at konstruere MTB-spor, hvilket man kan se på den måde sporet begynder at tage form i Ølgod. Sporet er gået fra et rent skov-spor med en del mudder og mange rødder, til en fornuftig veksling af skov-spor uden mudder, flowstykker, drops og opkørsler der udfordrer alle lige fra familien til den trænede eliteudøver.

Smilene på deltagernes læber afslørede tilfredshed med konceptet og kombinationen af en frisk tur i et MTB-spor, afsluttet med indtagelse af en dejlig bøfsandwich i en hyggelig atmosfære med 128 andre MTB-ryttere.

I sporet efter Danmarks bedste bøfsandwich afholdes hvert forår og efterår, datoerne skifter fra gang til gang da der tages højde for andre mærkedage. Næste afvikling af eventen sker den 6/4 - 2019 hvor sporbyggerne i Ølgod igen inviterer til test af de nye ændringer de har udtænkt og udført i løbet af vinteren og foråret op til den 6/4 - 2019 Vel mødt i Ølgod MTB-spor. ????

tirsdag 16 okt 2018 - kirstine_lauritsen
Vist: 744 gange